Om bandet

Bandet

Party of Five består af fem spilleglade og rutinerede musikere. Vi leverer live festmusik på et højt niveau - både hvad angår musikken og festens stemning. 


Med musikere fra større Københavnske jam- og tribute-bands som Best of Bowie og Tom Jones experience, stiller vi med et stærkt hold. Musikken spænder vidt, men fællesnævneren er kendt soul- og pop-musik med kant og energi. Vi nyder at spille, så du får en kombination af erfaring og spilleglæde, publikumsappel og personlighed.



Maiken Lund, vokal

Maikens store stemme emmer af soul, og hendes stærke performance giver liv til bandets kendte og velfungerende repertoire.

Maiken har sunget mange slags musik fra bigband-jazz i MI22 til David Bowie i Best of Bowie.

Maiken er uddannet på København Universitet (Musikvidenskab, drama og dansk) og arbejder underviser til daglig på Sank Annæ Gymnasium.



Tim Moore, vokal og guitar

Tim byder på inspireret vokal samt skarptskårne rytmefigurer og stenhårde guitarsoloer.

Tims første offentlige optræden var en børnerock-koncert på Hønen i vinteren 1980. Siden da har musikkarrieren budt på al fra små pivate solojobs til firmafester og spillestedsjob. Tim er ligesom Maiken uddannet  på Musikvidenskab og han har mange års erfaring som musiker og underviser. 



Søren Swane Hagensten, bas og kor

Søren lægger en klippefast og funky bund under bandets groove, samt en korstemme, der giver arrangementerne en ekstra dimension.

Søren er også uddannet på Musikvidenskab, og når han ikke står på scenen, så arbejder han med IT og ledelse. 



Kenneth Nannberg, keyboards

Kenneth supplerer med rock'et hammondorgel, funky el-piano, store klaverklange og de umiskendelige analoge 80'er synth-lyde.

Kenneth har blandt andet en fortid i Tom Jones Experience. Når den ikke står på musik, så arbejder Kenneth med grafisk design og undervisning. 



Martin Espensen, trommer

Martin leverer et uovertruffent steady beat, der giver bandet sin særlige energiske og musikalske profil.

Martin og Tim har spillet sammen i mange sammenhænge siden starten af halvfemserne, inden for genrer som fusion, blues/rock, funk og soul. Martin er uddannet pædagog og arbejder til daglig som børnehaveklasseleder.

Maiken
Tim
Søren
Kenneth
Martin
unsplash